Kort svar: Det er usædvanligt svært at give et eksakt tal for hvor mange stjerner der er i hele universet, men videnskaben estimerer, at der findes omkring 10^22 til 10^23 stjerner i det observerbare univers. Baggrund og detaljer:
- Hvor mange stjerner? Estimaterne er baseret på antallet af stjerner per galakse og antallet af galakser i dele af universet, vi kan observere. Typisk anslås hver galakse at indeholde mellem titusinder og omkring en billion stjerner, og der menes at der findes hundred milliarder til hundreder af milliarder galakser i det observerbare univers. Dette sammensat giver et estimat i området 10^22 til 10^23 stjerner i det synlige/observerbare univers [web results referencing sådanne skøn som f.eks. omkring 10^22 til 10^23 stjerner] .
- Observationers begrænsning: Det egentlige antal stjerner uden for vores synsfelt og i dele af universet, som ikke er lysudstrålende nok til at observeres, kan være endnu større. Så metoden er at bruge gennemsnitlige tætheder og tænkebegrebet om universets uendelighed til at anslå det samlede antal i det observerbare univers [web resultater bemærker at tallet er et skøn og ikke en nøjagtig måling].
Hvornår og hvor præcis er tallet?
- Det observerbare univers er den del af universet, vi kan se med vores teleskoper og har lys, der har haft tid til at nå os siden Big Bang. I denne zone skønnes stjerner i rækken 10^22–10^23. Det egentlige univers kan være større, eller uendeligt, hvilket gør et endeligt tal umuligt at fastlægge med sikkerhed [generelle kilder til 10^22–10^23-spektret].
Hvordan formuleres tallet mest forenklet?
- Et praktisk svar, som ofte citeres i undervisning og populære forklaringer, er: omkring 10^22 til 10^23 stjerner i det observerbare univers. Dette tal bruges som en praktisk størrelsesorden og kræver ikke en præcis enhedsspecifikation, fordi det er en estimat baseret på tilgængelige observationer og antagelser om galakseantal og stjerne-tætheder.
Hvis du vil, kan jeg give en kort forklaring af, hvordan astronomer kommer frem til disse estimater (f.eks. gennem luminositetsfunktioner, galaksefordelinger og observationer af stjernetethed i nogle bestemte områder).
