Kort svar: For at blive borgmester i Danmark er kravene omtrent som for at være valgt til kommunalbestyrelsen; herefter udpeges borgmesteren af kommunalbestyrelsen ved konstitueringen, ofte hos den største gruppes flertal. Du skal være valgbar (fyldt 18, have fast bopæl i kommunen, og opfylde øvrige lovgivningsmæssige krav) og ikke være ansat i kommunen i samme periode som borgmester. Hvorvidt man bliver valgt som borgmester afhænger af konstitueringen og forhandlinger mellem de politiske grupper i byrådet, ofte baseret på flertalsstyrke og politisk aftale. Detaljer og praktiske trin

• Hvem kan stille op: Enhver valgtager i kommunen, der opfylder valgbarhedskriterierne (f.eks. fyldt 18 år, fast bopæl i kommunen). Der er også regler om eventuel frakendelse af valgbarhed ved straf eller visse udvisnings- og forbudssituationer. Dette gælder uanset om man stiller op som kandidat for et parti eller som en lokal/fritstillede kandidat.

• Valgbarhed og kandidatur: For at stille op som kommunalbestyrelsesmedlem (og dermed potentielt borgmester) skal man opfylde de generelle vilkår for valgbarhed til kommunalbestyrelsen, og man må normalt ikke være ansat i kommunen hvis man ønsker borgmesterposten, afhængig af kommunale vedtægter.

• Hvordan borgmesteren vælges: Efter kommunalvalget konstituerer byrådet sig. Borgmesteren vælges af kommunalbestyrelsen ved almindeligt flertal, ofte den største part/gruppe, der får flertallet i konstitueringen. Der kan også være forskelle mellem kommuner, f.eks. i København, hvor der tales om en overborgmester og underborgmestre for specifikke områder.

• Praktisk forløb: Partierne forhandler om konstituering og placering af poster såsom borgmester og udvalg. Det er ikke nødvendigvis den største gruppe, der automatiskt får borgmesterposten; det afhænger af forhandlinger, evt. samarbejde eller alliancer.

Nøglefakta i korte termer

• Krav: 18+, bopæl i kommunen, valgbarhed (med forskellige specifikke regler for straf og udlændinge).

• Stilling: Borgmesteren vælges af kommunalbestyrelsen ved konstituering, normalt af den største valggruppe, men afhænger af forhandling og politisk praksis i den enkelte kommune.

• Alternative modeller: I nogle kommuner kan der være særlig titel eller organisatorisk struktur (f.eks. overborgmester i København eller borgmester i specifikke forvaltninger i andre kommuner). Disse strukturer varierer regionalt.

Hvis ønsket er en trin-for-trin plan for en potentiel borgmesterkandidats vej til posten:

• Indledningsvis sikre sig valgbarhed og overensstemmelse med kommunale regler.
• Klargøre kandidatur: opstillingsproces, parti-tilmelding eller borgerliste, tidsfrister for valgbarhed og kandidatur.
• Indgå i konstituerende forhandlinger med de øvrige byrådsmedlemmer efter valget.
• Sikre bred støtte eller mindst flertal under konstitueringen for at blive udpeget som borgmester.

Bemærk: Hvis der er behov for specifikke regler for en bestemt kommune, kan det være nødvendigt at konsultere kommunens egne vedtægter og de relevante nationale valgregler.