Kort svar: En orkan opstår, når varm havvand og atmosfærisk kondensation skaber en energimanifold, der starter og opretholder en roterende storm med kraftige vinde, lavt tryk i midten og voldsom nedbør. Nærmere forklaring følger.

Hvordan orkaner dannes i grove træk

• Varme havoverflader er motoren: Når vandtemperaturen er omkring 26–27 °C eller højere, fordamper vand, og den varme fugtige luft stiger. Denne varmeenergi frigives til atmosfæren gennem kondensation og driver opbygningen af skyer og stærk vind.

• Opdriftsceller og lavtryk i midten: Den opstigende varme luft danner områder med lavt tryk ved havoverfladen. Som luft strømmer ind mod lavtrykket og stiger, forøges fugtigheden og energien i stormen. Dette skaber en vedvarende cyklus af opstigning og nedbør, som gør orkansystemet mere organiseret.

• Corioliskraften påvirker rotationen: Jordens rotation får luften til at afbøjes, hvilket hjælper med at opbygge den karakteristiske hvirvlende struktur og får stormen til at rotere. Dette kræver en vis afstand fra ækvator; tæt på ækvator er Corioliskraften svag eller ikke-eksisterende, så dannelse af egentlige orkansystemer er mindre sandsynlig.

• Grænseområde og størrelse: Tropiske cykloner opstår typisk mellem subtropiske højtryk og omkring 5° nord/syd for ækvator, hvor betingelserne er mest favorable. En organiseret, vedvarende vinde på over 32,7 m/s definerer en rigtig orkan, og selve systemet har ofte en størrelse på omkring 500 km eller mere.

Relaterede aspekter

• Energiomløbet kaldes ofte en “energi-maskine”: Opstigende varm luft fra de varme havoverflader afkøles og kondenserer, frigiver varme, som omdannes til vind og bevægelsesenergi i stormen. Dette energiflow er grundlaget for orkans styrke og vedholdenhed.

• Varme havtemperaturer og fremtidige ændringer: Øgede havtemperaturer forventes at påvirke dannelsen og intensiteten af tropiske orkaner, idet mere varme og fugt tilgængelig for omlægning til vindkraft potentielt øger forekomsten af stærkere systemer.

Sådan genkendes en tropisk orkan

• Sandsynligheder: Kraftige vinde (over 33 m/s) og lavt tryk i midten med tydelig øjestructur og central nedbør og bølger karakteriserer en orkan. Stormen er typisk en omhyggeligt organiseret hvirvel i atmosfæren.

Hvis der ønskes, kan informationerne suppleres med en kort sammenligning af forskelle mellem tropiske storme, tyfoner og orkaner (navne afhænger af diagnosen og sted), samt en forklaring af hvordan forventede ændringer i havtemperatur kan påvirke frekvens og intensitet.