Kort sagt fejrer vi jul, fordi det i dag er en kristen højtid for Jesu fødsel, som samtidig bygger videre på gamle nordiske vinterfester og en fejring af, at lyset vender tilbage. Julen er derfor både en religiøs fest og en kulturel/traditionel familiefest for mange.

Kristendommen og Jesus

• I den kristne tradition er julen festen for, at Jesus kom til verden, og man markerer hans fødsel med gudstjenester, salmer og juleevangeliet.
• Jesus bliver i kristendommen kaldt “verdens lys”, så det passer godt sammen med, at julen ligger dér, hvor det er mørkest, og man længes efter lys og håb.

Gamle nordiske vinterfester

• Længe før kristendommen holdt man i Norden en midvinterfest/jul for at fejre, at dagene snart blev længere, og for at ønske frugtbarhed og fred i det nye år.
• Da kristendommen kom, “lagde” man Jesu fødselsfest oven i de eksisterende vinterfester, så folk kunne beholde tidspunktet og feststemningen, men med et nyt kristent indhold.

Hvorfor lige i december?

• Ingen ved præcist, hvornår Jesus blev født, men de første kristne begyndte omkring 300-tallet at fejre hans fødsel i slutningen af december, omkring vintersolhverv.
• I Norden fejrer man juleaften den 24. december, blandt andet fordi man tidligere regnede en ny dag fra solnedgang, så festen naturligt lå om aftenen.

Hvad jul betyder for mange i dag

• For mange handler jul i dag mest om familie, hygge, traditioner, gaver og god mad, uanset om man er religiøs eller ej.
• Man kan derfor sige, at vi fejrer jul både for at holde fast i en gammel lys- og vinterfest og for at mindes den kristne fortælling om Jesu fødsel.