Man gaber primært for at køle hjernen ned. Når gabet sker, øges hjerterytmen og blodgennemstrømningen, og man trækker dybt vejret, hvilket hjælper med at sænke temperaturen i hjernen og dermed holde den frisk og vågen. Derudover udløses hormonet dopamin, som øger følelsen af velvære og energi. Gab kan også være en social funktion, da det kan smitte og vise empati, og det kan være en måde, kroppen forbereder sig på nye situationer, eller reagerer på træthed, kedsomhed, stress eller nervøsitet. Den gamle teori om, at vi gaber for at få mere ilt, er blevet udfordret, især fordi fostre også gaber, selvom de ikke indånder luft gennem lungerne.