Sommertid blev indført i Danmark første gang i 1916 under Første Verdenskrig som et middel til at spare energi ved at udnytte dagslyset bedre, hvilket frigav energi til militære og nationale formål. Efter krigen blev ordningen midlertidigt afsluttet, men blev genindført under besættelsen i 1940 og har siden været implementeret i perioder med justeringer af tidszoner og praksis. Formålet har traditionelt været at få mere dagslys i de vågne timer om eftermiddagen og aftenen, således at energiforbruget kan reduceres og menneskelig aktivitet tilpasses lysets rytme. Nærmere detaljer:

• Første indførelse (1916): Danmark fulgte i kølvandet på Tyskland, som indførte sommertid for at spare energi under 1. Verdenskrig. Oftest var perioden fra forår til efterår, og ændringen blev markedsført som en måde at frigøre energi til vitale formål.

• Midlertidig pause og genindførelse: Efter første verdenskrig ophørte sommertiden i Danmark, men den blev genindført under Besættelsen i 1940 for at lette koordinering med tyskerne og fortsat i en eller anden form i årene derefter.

• Den moderne praksis: Perioder med anvendelse af sommertid varierer gennem årene, men et fælles motiv har været at sikre længere lys om aftenen og dermed potentielt reducere energiforbruget og tilpasse aktiviteter til dagslyset. Den aktuelle forståelse og beskrivelser fra myndighederne finder du i offentlige forklaringer, der understreger lysskabende formål og tidsrammer for overgangene.

Hvis du ønsker en kortere opsummering eller en oversigt over nøgledatoer for Danmarks sommertid gennem tiden, kan jeg lave en punktvis timeline.