Krystalnatten fandt sted, fordi nazistregimet ønskede at tage et stort, åbent skridt fra diskrimination til voldelig forfølgelse af jøderne og bruge det som signal om, at jøder ikke længere havde nogen beskyttelse i det tyske samfund. Den konkrete anledning (påskuddet) var, at den unge jøde Herschel Grynszpan den 7. november 1938 skød den tyske diplomatiske medarbejder Ernst vom Rath i Paris, hvilket nazisterne brugte propagandistisk til at retfærdiggøre en landsdækkende pogrom.
Umiddelbar årsag
Nazisterne fremstillede attentatet på Ernst vom Rath som et bevis på en “jødisk trussel” mod Tyskland og brugte det til at piske stemningen op i medier og partiapparat. Ledende nazister, især Joseph Goebbels, udlagde mordet som en anledning til “spontan vrede”, men planlagde i realiteten organiserede angreb på jødernes butikker, synagoger og hjem.
Dybere baggrund
Siden magtovertagelsen i 1933 havde nazisterne gradvist indført antisemitiske love, udelukket jøder fra offentligt liv og opbygget et hadefuldt fjendebillede, så befolkningen var forberedt på hårdere overgreb. Krystalnatten blev derfor mulig, fordi staten allerede havde afskaffet jøders rettigheder, normaliseret diskrimination og opdraget befolkningen til at se jøder som “udenfor” fællesskabet.
Nazistisk formål
Formålet var blandt andet:
- At terrorisere jøderne yderligere, så de blev presset til at emigrere og afgive deres ejendom og formue til den tyske stat.
- At teste, hvor langt regimet kunne gå med åben vold, uden større modstand fra den tyske befolkning eller udlandet, og dermed bane vej for endnu mere radikale tiltag før og under Holocaust.
Planlagt – ikke “folkelig”
Selv om nazisterne forsøgte at få det til at se ud som et spontant folkeligt oprør, var aktionen planlagt og styret ovenfra af partiledelsen, SA, SS og politi, som fik ordrer om at ødelægge jødisk ejendom, lade synagoger brænde og arrestere tusindvis af jødiske mænd. Myndighederne blev samtidig instrueret i ikke at beskytte jøderne, hvilket tydeliggjorde, at staten selv stod bag volden og ikke længere ville beskytte dem som borgere.
